Min egen historie... 

Jeg hedder Annette Haahr, gift med Carsten Haahr og sammen har vi tvillingerne Ida og Alfred på 11 år, adopteret fra Etiopien i 2012. En fantastisk velsignelse af de helt store. Vi bor i dejlige Aarestrup med vores schæferhund Adler på 3 år. I mit arbejdsliv har jeg mest beskæftiget mig med ledelse; ledelse af mennesker bl.a. som HR Chef- og organisationsudvikler og været leder og chef indenfor det offentlig samt det private område i mere end 26 år. Jeg har desuden et hav af uddannelser indenfor ledelse; Diplom i ledelse, Mini MBA, HR Master uddannelse, konflikthåndtering m.m.

Arbejdet med træning af hjerner siden 2017.
I perioden fra 2017 til 2021 tog jeg uddannelsen som Feuerstein mediator og træner, da jeg ville hjælpe min søn med hans udfordringer. Jeg elskede 
det, og derfor begyndte jeg foruden at træne egne børn også at træne andres børn i den periode. Jeg fandt hurtigt stor glæde i det og ønskede mere viden og indsigt i, at finde ud af hvad hjernen kan, og hvad den faktisk kan trænes til. Så i 2022 tog jeg uddannelsen som Neurofeedback træner, valgte at gå fuldtids ind i hjernetræning og startede derfor egen klinik "Hjerneguf" op i 2022 i et lille hyggeligt hus i Aarestrup, tæt ved mit private hjem. I 2022 tog jeg uddannelsen som Master Hypnotisør og Hypnoterapeut på Danmarks bedste hypnoterapeut uddannelse.   

Et skridt jeg ikke har fortrudt, da jeg dagligt ser hvordan børn, unge og voksne kan og bliver hjulpet på bedste vis med hjernetræning; neurofeedback, hypnoterapi samt feuerstein træning. 

MAN KAN IKKE SKRUE TIDEN TILBAGE... 

"NEJ DET KAN MAN IKKE - MEN MAN KAN BEGYNDE, HVOR MAN ER OG SÅ ÆNDRE SLUTNINGEN" 
C.S. Lewis.

Om nogen så kender jeg til hvor magteløs man kan føle sig som forældre, når ens barn er udfordret på den ene eller anden måde. Man er desperat og man søger og leder efter den rette hjælp at få. Det være sig, når ens barn udfordres i skolen, er kognitiv udfordret og har svært ved at lære at lære. Eller når ens barn slås med forskellige diagnoser og svære ting i det daglige. Der er selvfølgelig hjælp at få fra det eksisterende system; PPR, psykiatrien, specialskole med mere - men deres tilbud og hjælp kan desværre ikke altid stå alene - der er brug for andre ting.

Her er lidt fra min egen fortælling og indgang til det at arbejde med hjernens muligheder og opstart af klinikken Hjerneguf som tilbyder professionel Neurofeedback, Hypnose og Hypnoterapi samt Feuerstein træning. 

Da vi i tidernes morgen startede på at træne Feuerstein herhjemme, var mange odds allerede i mod os. Men med den rette træning, så har vi bevist - at vi kan ændre og har ændret slutningen af vores barns fortælling. Slutningen hed i sin tid, bl.a. specielskole tilbud og udredning via psykiatrien. PPR troede ikke på alternativer og at vi kunne ændre noget - overhovedet, men de tog fejl. 

Vi takkede i første omgang nej tak til deres tilbud, da vi havde hørt om Feuerstein træning og var nysgering på at undersøge og prøve det først, før vi hev ham ud af hans skole. Så alternativet for os, var klart træning af de kognitive funktioner i hjernen via hjernetræning, og i dag så går vores søn i alm friskole her i vores by, og det går godt. Der er koblet få støttetimer på ham samt andre børn i klassen. I starten havde man indrettet et ekstra rum, hvor han og de børn med udfordringer, krudt i rumpen m.m., kunne trække sig tilbage ved behov. Et fantastisk rum og så vidt jeg forstod på klasselæren, netop målrettet vores søn - men han har endnu ikke benyttet sig af rummet. Han har stadig udfordringer, men slet slet ikke i samme grad som hvor vi var i tidernes morgen - han klarer sig godt og går bare imod alle odds. 

HJERNEN ER PLASTISK - HJERNEN ER FORMBAR - HJERNEN KAN DANNE NYE STIER OG GØR DET GERNE.

Efter at jeg har startet egen klinik, så træner jeg i dag begge mine børn, mig selv - samt nu også min mand i Neurofeedback, til stor glæde og mange overraskelser for hele familien. Forleden så hørte vi vores søn synge ude fra badet. Han var selv stået op om morgenen ved 7 tiden, sprunget under bruseren og stod nu og sang. Det er bestemt meget nyt og normalt ikke ham, sådan at springe i badet og da slet ikke af sig selv. 

Det hele startede som sagt med Feuerstein træning, og senere tog jeg uddannelsen som Feuerstein mediator. Foruden at træne egne børn, så begyndte jeg også at træne venner og families børn til stor glæde for dem og for mig. Det førte mig videre til Neurofeedback træning og i forbindelse med, at jeg selv blev ramt af svær stress i 2021, så havde min hjerne pludselig brug for ekstra hjælp. Det fik jeg via Neurofeedback træning og derved fik jeg givet min hjerne et boost, en indre ro og mulighed for at finde mig selv igen og nærmest reparere min hjerne på ny. Jeg fik via Neurofeedback hjælp til at komme op til overfladen, få kræfterne tilbage og igen være klar til at møde dagens opgaver, og være der for min familie og mig selv igen. Det til stor glæde for mig selv og bestemt også for min omgivelser. 

Så jeg ved og har selv mærket, at Neurofeedback træning kan gøre en mærkbar forskel for folk der er stress ramt. Kan kun anbefale det.

Sidder du som jeg, og har som jeg brug for at ændre slutningen på dit barns skoleudfordringer, eller hjælp til at komme videre i dit eget liv, og det du lige nu udfordres af - så fang mig endelig og lad mig hjælpe dig og/eller dit barn med at ændre slutningen.